Det er min erfaring at nogle af de patienter, der har slået deres hoved og måske pådraget sig en hjernerystelse også har pådraget sig en forstuvning af de øverste nakkehvirvler helt tæt på kraniet. Det er faktisk svært at slå hovedet uden at det også påvirker nakken. De symptomer, som en hjernerystelse giver såsom hovedpine, kvalme, svimmelhed, lyd- og lysfølsomhed, kan let forveksles med de symptomer, der kan stamme fra en forstuvning/forskydning af hvirvlerne i øvre del af nakken. Kar og nerver ligger kompakt i dette område og generes, hvis der er utilsigtet spænding i det omkringliggende væv. Derfor er behandling vigtig for at fremme normaliseringsprocessen.

Med de efterhånden mere end 500 PCS/whiplash patienter, jeg har fulgt på vej indenfor de sidste 13 år, synes jeg egentlig stadig, at det optimale tidspunkt at gå seriøst i gang er omkring 2-4 mdr henne. Så har ledbåndene haft ro til at hele. Men det betyder ikke at råd og vejledning ikke er på sin plads tidligere i forløbet, imidlertid tror jeg, at mange vil kunne blive raske af sig selv i den periode uden fysioterapeutisk behandling.

Personligt synes jeg, det handler om at se muligheder og udvide ressourcerne. Og så behandle på de bevægeapparatsproblemer, jeg kan identificere. Det er vigtigt ikke at ”stirre sig blind” på nakken/hjernerystelsen udelukkende – patienten mærker som regel kun det værste og nogle gange, kan der startes et helt andet sted og få f.eks. nogle ribben eller et  SI led (led mellem korsben og bækken) på plads -  og så er der kræfter til lidt mere. Omvendt er der også nogle, der ikke oplever at have gener i nakken – men det skal ikke afholde een fra at finde dem!

Jeg sværger ikke til nogle bestemte behandlingsteknikker, men bruger alt fra Mulligan, Mckenzie; MFR (Myofascial Release Technic), MET (Muscle Energie Technnic) akkupunktur og så selvfølgelig øvelses- og træningsterapi for at nå målene. En patient der kan træne, har bedre muligheder end en der ikke kan. 

Del siden