KLINIKKEN FLYTTER TIL HOLTE PR. 1. JANUAR 2023


Efter 7 dejlige år på toppen i Virum med vidunderlige store vinduer er det slut. Psykiaterne som jeg lejer mig ind hos har brug for mere plads.

Men heldigvis har jeg fundet et dejligt nyt behandlingslokale i forbindelse med Impuls motionscenter i Holte. Adressen er Røjelskær 13. Der er også mulighed for adgang Røjelskær 17 hvor der er elevator. Glæder mig til at se dig i Holte efter nytår.

HJERNERYSTELSE WHIPLASH OG PCS

Det er min erfaring at nogle af de patienter, der har slået deres hoved og måske pådraget sig en hjernerystelse også har pådraget sig en forstuvning af de øverste nakkehvirvler helt tæt på kraniet. Det er faktisk svært at slå hovedet uden at det også påvirker nakken. De symptomer, som en hjernerystelse giver såsom hovedpine, kvalme, svimmelhed, lyd- og lysfølsomhed, kan let forveksles med de symptomer, der kan stamme fra en forstuvning/forskydning af hvirvlerne i øvre del af nakken. Kar og nerver ligger kompakt i dette område og generes, hvis der er utilsigtet spænding i det omkringliggende væv. Derfor er behandling vigtig for at fremme normaliseringsprocessen.

HOVEDPINE

HOVEDPINE - det er vigtigt at kunne skelne mellem forskellige typer.
De hovedpiner, som kategoriseres som spændingshovedpiner, er, der hvor det som fysioterapeut er muligt at gøre en forskel
Sammen med patienten analyseres de daglige belastninger.
Kropsholdning og evt. fejlstillinger korrigeres.
Gamle skader i bevægeapparater afdækkes og behandles.
Arbejdsstillinger gennemgåes og optimeres.



IDRÆTSSKADER

Glæden ved at kunne bruge sin krop er ubeskrivelig. Idræt stimulerer krop og sjæl, derfor er det i tilfælde af skade en vigtig opgave sammen med patienten at analysere skaden og planlægge genoptræningen så man hurtiugt og sikkert kan genoptage sin idræt.

Del siden